Gågaden, torvene og flere huse i Viborg midtby er bygget lige ovenpå gamle kirkegårde fra middelalderen. Det betyder, at hvis man vil grave i jorden under byens brosten – skal man være heldig ikke at støde på en knogle eller et kranium fra en afdød viborgenser.

Viborg én stor gravplads

I middelalderen var Viborg hjemsted for ikke mindre end tolv sognekirker, fire klostre, to klosterkirker og én domkirke. Imens adelige og andre personer med magt og penge blev begravet inde i kirkerne, måtte andre borgere begraves på udendørs kirkegårde.

Kirkegårdene lå spredt rundt i hele det, vi i dag kender, som Viborg midtby.

Nutidens Viborg er derfor bygget oven på hvad der svarer til én stor gravplads og skelletterne bugner lige under jordens overflade.

Knogler stak frem på Nytorv

Senest da det nye Nytorv skulle anlægges, blev arbejdet forsinket, da knogler kom til syne, så snart man flyttede de første brosten.

Arkæologer blev tilkaldt og i en lang periode havde viborgenserne frit udsyn til en række af gamle grave.

Nu er gravene lukket og der er kommet nye brosten ovenpå den gamle kirkegård. Men skeletterne slumrer stadig kun en et par spadestik under vore fødder.