Det blodige mord, på den danske konge, Erik Klipping, i 1286, er ikke alene det seneste danske kongemord. Det er også et af de mest uhyggelige og gådefulde mord i danmarkshistorien. Og så er det kongelige offer begravet midt inde i selveste Viborg Domkirke.

Lemlæstet konge begravet i Viborg Domkirke

Foran alteret i Viborg Domkirke ligger en stor sten i kirkegulvet, som skiller sig ud fra de andre. I stenen er hugget et kors, et våbenskjold og en masse ord.

Stenen i kirkegulvet fortæller dig, at her ligger en konge begravet. Navnet er Kong Erik den 5. af Danmark – også kaldet Erik Klipping.

Den stakkels konge blev myrdet af sine egne folk i Finderup Lade i 1286, bragt til Viborg og senere begravet foran alteret i Viborg Domkirke.

Turister og andre besøgende i Viborg Domkirke kan se stenen hvor resterne af Erik Klipping er støbt ind i.

Udover at være blevet dolket 56 gange er liget nemlig også blevet brændt da domkirken brændte ned i 1726 og derfor blev resterne af kongen støbt ind i stenen da domkirken skulle genopbygges.

Forvirring om gerningsstedet

Vover du dig uden for Viborg by, kan du besøge stedet, hvor det blodige kongemord skulle have fundet sted.

Finderup, en lille landsby få kilometer syd for Viborg, kan byde på ikke mindre end to gerningssteder for det berømte mord.

Den originale Finderup Lade fra mordnatten findes ikke længere, men i 1891 blev rejst et stenkors til minde for Erik Klipping.

Korset blev rejst på det sted man troede Finderup Lade havde ligget.

På mordstedet blev der nemlig, ifølge historiske kilder, opført et bodskapel til minde om den myrdede konge. Og eftersom man i eftertiden havde fundet rester af et kapel på grunden, blev korset rejst der.

Senere opdagelser har dog gjort det sandsynligt, at kapellet som skulle have ligget der, må have været en ældre kirke for området.

Og bodskapellet der blev opført på gerningstedet er det, der udviklede sig til nutidens landsbykirke.

Derfor finder du hele to mindesmærker der markerer gerningsstedet for det blodige kongemord på Erik Klipping. Et markeret med majestætisk stenkors og ét markeret med et noget mindre prangende sten tæt ved Finderup Kirke.

Kongemord i ly af mørk nat

De historiske kilder fortæller, at Erik Klipping under en rejse i Jylland søgte ly for natten i en lade ved landsbyen Finderup, ikke langt fra Viborg. Det skete Skt. Cæcilie nat, den 22. november 1286.

I løbet af natten trængte en skare mænd ind i laden og dræbte kongen på brutal og nådesløs vis med 56 dolkestik. Det blodige mord har siden været genstand for et utal gætterier og konspirationsteorier om hvem der der myrdede den stakkels konge.

Ni mænd dømt

Under en efterfølgende retssag ved danehoffet på Nyborg Slot blev ni af landets stormænd godt nok dømt for det brutale mord.

De dømte for mordet på kong Erik Klipping var:

• Marsk Stig Andersen, landets øverste militærchef
• Grev Jakob af Nørrehalland
• Kammermester Rane Jonsen, landets ”finansminister”
• Ridder Peder Jakobsen
• Ridder Peder Porse
• Ridder Niels Hallandsfar
• Ridder Niels Knudsen
• Væbner Aage Kakke
• Væbner Arvid Bendtsen

Kun én af de 9 blev dømt for at have ført kniven, nemlig lavaldelsmanden Arvid Bendtsen. De andre blev dømt for at være medsammensvorne. Marsk Stig og Grev Jakob for at være hjernerne bag det blodige komplot.

Rane Jonsen var sammen med kongen, da han blev myrdet. Det er bemærkelsesværdigt, at han overlevede overfaldet.

Hvis Rane Jonsen virkelig var sammen med kongen på Skt. Cæcilie nat 1286, så kunne det tyde på, at han på en eller anden måde var involveret i mordet.

Alligevel tvivler en del historikere på, at de dømte stormænd faktisk stod bag mordet.

Tvivl om morderes identitet

I eftertiden er der gang på gang blevet stillet spørgsmålstegn ved om de dømte i virkeligheden var uskyldige, da det ikke rigtigt gav mening at netop disse folk skulle være interesseret i at dræbe deres konge. De dømte var jo bl.a. folk fra kongens egen regering.

Allerede dengang var der mange, der tvivlede på, at de dømte var morderne, og mordet blev diskuteret livligt i befolkningen.

Efterhånden opstod et rygte, som fortalte, at Erik Klipping blev myrdet, fordi han havde voldtaget marsk Stigs hustru. Denne folkeviseteori er imidlertid ret usandsynlig.

Kongemord er som regel lette at opklare, da gerningsmanden ofte efterfølger kongen på tronen. Men nu var Erik Klippings søn ”Erik Menved” kun 12 år, da hans far døde. Derfor synes han hævet over mistanke.

De mistænkte må derfor søges blandt dem, der drog fordel af mordet – eller dem der havde grund til at tro, at de ville drage fordel af kongens død.

Ser man bort fra folkeviseteorien, så er der tre forskellige teorier, der har været særligt populære.

Første teori: En rituel henrettelse

De fleste historikere tvivler på, at kongens betroede mænd stod bag mordet.

Marsken og de andre dømte stormænd var blandt kongens betroede og havde derfor ikke noget motiv til at myrde kongen. Tværtimod ville kongens død sandsynligvis betyde, at de mistede magt og indflydelse.

Der er imidlertid teorier, der hævder, at stormændenes motiv var et ønske om at bremse en uansvarlig konge.

De 56 stik er bemærkelsesværdige, fordi det er langt flere stik, end det er nødvendigt for at dræbe en mand. Derfor kunne det være et vigtigt spor.

Erik Klipping blev myrdet af 9 mænd. Hvis Rane Jonsens rolle var at lokke kongen i en fælde, så kan hver gerningsmand have stukket kongen 7 gange, eller Arvid Bendtsen kan have stukket kongen 7 gange for hver af de 8 stormænd, der stod bag.

Tallet 7 er et helligt tal både i kristendommen og i nogle okkulte ritualer.

Dette har fået nogle til at spekulere på, om der var tale om en rituel henrettelse af kongen – et ultimativt offer – som skulle bringe bedre tider i landet. Nogle har endda været inde på, om kongen gik frivilligt med til at lade sig myrde af sine betroede mænd.

Anden teori: Hertug Valdemar stod bag mordet

Hertug Valdemar var en Erik Klippings værste fjernder – og en arving til kongetronen.

Hertugen var en potentiel kandidat til kongetronen, fordi han var barnebarn af Abel, der var dansk konge fra 1250-1252.

Erik Klipping havde fængslet hertug Valdemar i 1285 pga. nogle stridigheder om hertugens rettigheder, og hertugen var først blevet løsladt kort inden mordet.

I tilfælde af Erik Klippings død var hertug Valdemar en af dem, der kunne udfordre Erik Klippings søn i kampen om tronen. Erik Klipping havde imidlertid sikret sin søn god støtte på forhånd og Erik Menved kunne derfor efterfølge sin far som dansk konge.

Da Erik Klippings søn, Erik Menved, blev konge, var han imidlertid kun et barn, og hertug Valdemar blev derfor hans rigsforstander.

Dronning Agnes blev imidlertid sønnens formynder, og der fulgte en kort magtkamp mellem dronningen og hertugen. De historiske kilder viser, at dronning Agnes vandt denne kamp.

Hertug Valdemar fik ikke magten i Danmark, men han havde både motiv, mulighed og midler til at gennemføre mordet på Erik Klipping.

Tredje teori: Dronningen stod bag mordet

Erik Klipping levede et muntert liv med rigelige mængder af druk og hor. Det mere end antyder flere historiske kilder.

Det var hårde tider i kongeriget. Men Erik Klipping levede tilsyneladende det søde liv uden at bekymre sig meget om rigets tilstand.

Dronning Agnes må have haft kendskab til dette, ikke bare som forsømt hustru, men også fordi hun var tæt på magtens centrum.

Det er derfor langtfra usandsynligt, at dronningen selv – eller en kreds omkring hende – besluttede sig for at dræbe kongen og selv tage kontrollen med landet.

Dronningen vidste, at hendes søn var sikret som landets nye konge. Ved at dømme en række af kongens mest betroede mænd for mordet, lykkedes det muligvis for denne nye magtfraktion at lave en komplet udrensning af det gamle regime.

Sagen er fortsat uopklaret

Trods mange kvalificerede teorier er historikerne aldrig blevet samlet omkring en sandsynlig forklaring på, hvem der i virkeligheden myrdede Kong Erik Klipping.

Mordet er uopklaret og vil sandsynligvis også forblive uopklaret som danmarkshistoriens Kennedy-mord.