På Gammel Torv, foran Viborg Domkirke, findes i dag en parkeringsplads. Hvad de færreste ved er, at det også var her man i gamle dage henrettede forbrydere og andre stakler.
Hovederne rullede i Viborg
Viborg var en af de byer der blev afholdt Landsting hvor vigtige beslutninger og domfældelser fandt sted. Og det betød også brutale henrettelser hvor blodet flød og hovederne rullede.
Oprører halshugget og parteret
En af de kendteste stakler der blev henrettet på Viborg Landsting var Klemmens Andersen Munk, bedre kendt som Skipper Clement. Han havde ført an i borgerkrigen imod kongen. Og var senere blevet forrådt af en af sine egne.
Derfor blev han lørdag den 9. september 1536 halshugget foran Viborg Domkirke. Hans afhuggede hoved blev opsat på en 12 alen høj stang og prydet med en blykrone og kroppen blev hugget og skåret i flere stykker og lagt på fire stejler.
Afhugget hoved hængt op i domkirken
Skipper Clements blodige straf fik en makaber afslutning, da hans hoved med blykrone blev ophængt på muren i et af Viborg Domkirkes kapeller til skræk og advarsel for Viborgs borgere. Hovedet blev hængende helt indtil brænden i 1726.